Phishing-hjemmesiden
Phishing-e-mails som dem, der er vist på forrige side, prøver normalt at lede dig hen til en bedragerisk hjemmeside, som umiddelbart ser ud til at være en legitim virksomhedshjemmeside. På den falske hjemmeside anmodes du om at logge på og give personlige oplysninger som for eksempel dit kreditkortnummer, dit personnummer etc.
Lad os se nærmere på denne falske PayPal-hjemmeside:
Selvom du muligvis tror, at de oplysninger, du sender, overføres til en legitim hjemmeside, sendes oplysningerne faktisk til en it-kriminel. Du skal derfor altid kontrollere følgende elementer:
Internetadressen
Bemærk, at internetadressen http://paypal-secure-check.com/eg/login.php IKKE er en sikker internetadresse. Sikre hjemmesider bruger protokollen https i stedet for http.
På samme måde bør adressen aldrig vise tal alene (dvs. IP-adressen på hjemmesiden) eller have et åbenlyst falskt domænenavn. Nogle links indeholder en IP-adresse (som for eksempel http://192.168.100.234/login.html) i stedet for et domænenavn. Et andet eksempel på et falskt domæne er http://pay-pal.www.net/login.html — muligvis en hjemmeside, der hostes af en gratis hostingserver.
Tastatur-/hængelåssymboler i browseren
Hvis du åbner en sikker hjemmeside, vises et tastatur- eller hængelåssymbol i nederste højre hjørne af browservinduet. Bemærk, at ovenstående e-mail ikke indeholder nogen af disse.

Bemærk: Tastatur- eller hængelåssymbolet skal ikke være et billede, der vises sammen med sidens indhold, men derimod en indikator, som browseren viser på det rigtige sted på statuslinjen (normalt en celle til højre).
Hjemmesidefejl
Et typisk tegn på, at noget er galt med siden, er fejl, der genereres, når siden åbnes, eller når du prøver at udføre andre handlinger på den.
Vores eksempel viser, at internetbrowseren viser en gul note på venstre side af statuslinjen om, at siden er indlæst med fejl.
Certifikater
Digitale certifikater bruges til at identificere en hjemmeside. Du kan se dem som hjemmesidens id-kort.
Hvis du vil kontrollere sidens certifikat, skal du dobbeltklikke på hængelåssymbolet.
Side 1 | Side 2 | Side 3